Henrik Ibsens skrifter: [Et dukkehjem]

Nora

(urolig omkring.)

Nu kom der nogen! (ved døren) Nej, der er ingen.
Nej naturligvis; han kommer ikke idag, helligdag, før-
ste juledag – og heller ikke imorgen –. Men kanske
– (åbner) nej – ingenting i brevkassen – ganske tom.
Ah tosseri! Han gør det naturligvis slet ikke – Det kan
jo ikke ske. Det er umuligt. Jeg har jo tre små børn.

Barnepigen

(med en bylt fra venstre)

Her har jeg fundet maskeradeklæderne –

Nora

.

Tak, det var godt.

Pigen

Men de er svært i uorden.

Nora

.

Ja, jeg vilde hen og få fru Linde til at hjælpe
mig lidt –

P.

Men i dette stygge vejr – fruen forkøler sig, blir
syg.

N.

Folk er medlidende mod syge – Hvorledes har børnene det.

P.

Å[HIS: 'Å' mangler diakritisk tegn.] skakker, de morer sig så godt de kan.

N.

Spør efter mig. Hvis jeg nu herefter ikke kunde
være så meget sammen med dem som før –

P.

Småbørn vænner sig til alting.

N.

Hvis jeg var ganske borte fra dem, tror du de vilde
glemme mig –

P.

Bevares ganske borte –

Nora

.

Er ikke din datter bleven fremmed for dig –

P.

Hvorledes ved fru Nora –

N.

At du også har havt et barn – det har jeg vidst fra jeg
var tolv tretten år – ellers kunde du jo ikke været
amme for ˹mig.˺ dig – Å det må være forfærdeligt at rives
bort fra sit eget.

P.

Vi simple folk tager det ikke på den vis. Jeg sy-
nes mit lille Nora var mit eget barn –

N.

Du må aldrig forlade de små, lov mig det.

{N}P.

Har jeg ikke passet Nora, da hun var en liden pige
og ingen anden moder havde.

N.

Jo jo, de er i gode hænder hos dig. Gå ind til dem. Nu må jeg –
Imorgen skal du få se hvor dejlig jeg skal bli –

P.

Ja der blir såmen ingen på hele ballet så dejlig som fru N.

N.

Å, hvis jeg turde gå ud. Hvis bare ingen kom; hvis der
bare ikke hændte noget mens jeg er ude – Snak – der
kommer ingen – Bare ikke tænke. Børste af muffen.
Dejlige handsker; dejlige handsker. Slå det hen. 1. 2. 3
4. 5. 6. (skriger) Ah, hvem er det.

Nora

Å er det dig, K. Hvor godt at du kommer

Fru L.

Jeg hører du har været oppe og spurgt efter mig

No.

Hvor snildt at du kommer

Fru L.

Jeg kommer for at takke din mand.

N.

Ansat

Fru L.

Ja – Er han kanske ikke hjemme

N.

Har det så travlt – Men nu må du hjælpe mig.
Se her. Kostumebal ovenpå i 3. etage hos Stenborg. Jeg
skal være neapolitansk pige og danse tarantella –
lært det dernede – lovet Torvald det – Kan du hjælpe

Fru L.

Skal forsøge – Men jeg har rent glemt at takke dig for
den hyggelige aften igår –

Nora

.

Å Torvald forstår ˹at˺ gøre alt så hyggeligt.

Fru L.

Du ikke mindre – Men sig mig, er doktor Rank altid så
alvorlig som igår

N.

Han bærer på en farlig sygdom – Men igår var det
rigtignok påfaldende –

F. L.

Han kommer jo ofte her i huset

No

Hver dag – han hører ligesom til her; jeg tror ikke
han kunde undvære os.

F. L.

Hør N. du er i mange stykker som et barn; jeg er jo
adskilligt ældre end du; og lidt mere erfaren – ˹Jeg vil sige dig noget˺ – Du skulde
se at komme ud af dette med doktor R.

N.

Hvad mener du? skulde jeg se at komme ud af?

F L.

Igår talte du om en rig beundrer som skulde skaffe
dig penge –

N.

Og så.

F. L.

Har doktor R. formue?

Nora

Ja det har han –

Fr L.

Og ingen familje

N.

Nej ingen, men –

Fr. L.

Og kommer hver dag i huset

N.

Ja det hører du jo.

Fr. L.

Men hvor kan han da være så pågående –

N.

Jeg forstår dig aldeles ikke

Fr L.

Tror du ikke jeg forstår, det er af ham du har fået
de 1200 sp.

N.

Er du fra sans og samling – en ven af os, som kommer
her i huset; hvor kunde det falde dig ind –

Fr L.

Altså virkelig ikke?

N.

Jeg forsikrer dig. Men, doktor R? Jeg er viss på at, hvis
jeg bad ham –

F. L.

N. N. bag din mands ryg – hvorfor taler du ikke
til din mand –

N.

Å du forstår ikke det hele, kender ikke Torvald.

Fr L.

For alting ikke dr. R.

N.

Kunde aldrig falde mig ind; skønt jeg er viss på han
gjorde det.

Fr. L.

Men ud af det må du. Dette hemmelighedsvæsen er
nær ved at undergrave al sandfærdighed i forholdet til
din mand –

N.

Og det kan du også sige. Ja jeg må ud af det. Hør,
når man betaler hvad man skylder, så får man
jo sit gældsbevis tilbage?

Fr. L.

Ja naturligvis.

N.

Den der havde penge, Kristine –

Fr. L.

˹Skulde ikke din mand –?˺

\

N.

/

Å der er mange som han – (nynner) Bare mod – springe
i det, ikke krybe i det –

Fr. L.

Men ingen hemmeligheder mere for din mand, N.

N.

\Kære sæt dig ind i barneværelset
Torvald liker ikke skrædderstas/
Pyt, en mand behøver ikke at vide alting. Hys der kommer han.
(ud i entreen) Å er du der, kære Torvald – hvor kold du
er. Har du ikke frosset nede i banken. Nå, det var da
godt

H.

Er sypigen hos dig?

N.

Nej det er K. hun gør min dragt istand. Å, du kan tro jeg
nok skal tage mig ud.

H.

Ja jeg tror det var en heldig ide af mig –

N.

Prægtig. Men er jeg ikke også snil som føjer dig; for der
hører dog virkelig mod til –

H.

Du er en liden skælm; du vil mere end gerne

N.

– tækkes dig, Torvald.

H.

Smukt sagt. Men jeg vil ikke forstyrre dig – du skal vel
prøve kan jeg tro – –

N.

Og du skal vel arbejde? <...>

H.

Ja,

H.

– – Skulde R. komme, så finder han mig i det indre
kontor – (ind i sit værelse.)

N.

Doktor R – Ja, han kommer jo på denne tid –
Det må ske. Nu har han snart brevet – Det rin-
ger; der er han. Nej, det er ikke ham – Ah, doktor
er det Dem. Bring lampen ind, Helene – Kom her,
doktor; jeg tror min mand har noget at gøre –

R.

Og De.

N.

Å det ved De nok; for Dem har jeg altid tid tilovers.

R.

Tak for det. Det vil jeg gøre brug af så længe jeg kan.

N.

Hvad mener De med det? Så længe De kan.

R.

Ja. Forskrækker det Dem.

N.

Nå, det er et så underligt udtryk – Hvad skulde da
indtræffe?

R.

Ikke andet end hvad jeg længe har været forberedt på.
Men <...> jeg trode rigtignok ikke det skulde komme så snart.

N.

Doktor R., hvad er det De har fået at vide. Sig det.

R.

Med mig går det nedover. Der er ikke noget at gøre ved.

N

(lettet)

Er det Dem –?

R.

Hvem ellers? Det kan ikke nytte at lyve for sig selv.
Jeg har i disse dage foretaget et generalopgør af min
indre status. Dette er den sidste jul jeg oplever, N. idag
om et år ligger jeg og rådner oppe på kirkegården

N.

Å fy hvor stygt De taler.

R.

En styg ting lar sig ikke sige med pene ord. Nå engang
skal man jo deran. Men således at bøde for en an-
dens skyld. Er der retfærdighed i dette? Og dog råder der
i hver eneste familje en ubønhørlig gengældelse. Det
er min faders lystige løjtnantsdage, som min arme
rygrad må svie for.

N.

Men kære doktor R – De kan leve længe endnu.

R.

Hm, den ting er jeg nu på det rene med. Det er sidste jul
at jeg er gæst her i huset. Ja hvorledes vil her se ud
om et år –

N.

Den, som vidste det.

R.

Nå, de som går bort, glemmes snart –

N.

Tror De –

R.

Man slutter nye forbindelser –

N.

(hæftigt)

Hvem slutter nye forbindelser –

R.

Det vil både De og {d}Deres mand gøre. Er De ikke alle-
rede begyndt. Hvad skulde denne frue Linde her
igår –

N.

Ah således; De er skinsyg på Kristine

R.

Ja det er jeg. Jeg forudser det, hun vil blive min efterfølgerske
her i huset; når jeg er borte vil dette fruentimmer

N.

Hys, tal ikke så højt; hun er derinde –

R.

Ser de, ser De.

N.

Bare for at sy på min dragt. Vær nu ikke vred, kære dr.
R. Fy, igår aftes var De så uvenlig imod hende. Vær nu
snil; {d}De er jo vor første og bedste ven, det ved De nok –
Imorgen skal De få se, hvor smuk jeg s{ al }kal bli på ballet
– R. nu skal jeg vise Dem noget. Se her.

R.

Hvad er det.

N.

Silkestrømper Se.

R

Silkestrømper

N.

Kødfarvede – Nej, nej, nej, De får bare se fodbladet. –
Å jo, De kan gerne få se oventil også.

R.

Tror De at {D}de strømper vil passe Dem.

N.

Hvorfor ikke

R.

Nej, jeg vidste ikke

N.

(slår ham let <...> strømperne på kindet

Å fy skam {d}Dem.

R.

Nora – fru Helmer – når man skal dø[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.].

N.

De skal sletikke dø fra os; De skal blive ved at være
Tarvalds og min bedste og kæreste ven –

R.

Å jeg har aldrig havt lejlighed til at vise Dem mit venskab.
Jeg har blot taget hvad De med fulde hænder har ud-
øst over mig, hygge, velvære – jeg havde nær sagt lykke

N.

Og hvis jeg nu bad dem om – nej –

R.

Om hvad?

R N.

Om et stort bevis på Deres venskab?

R.

Å gør det, N; De ved ikke hvor gerne jeg vilde efterlade
mig noget – en erindring; noget som kunde bevare mig
mod glemsel. Men hvad er det?

N.

Å nej, jeg kan ikke – Nu, da jeg skal sige det, synes det mig en
umulighed – jeg ved ikke, hvorledes De vil dømme om mig –

R.

Da vil jeg sige Dem en ting. Nu skal De vide, hvad {d}De aldrig
har anet; elle aldrig har kunnet ane – En døende, som jeg,
kan tale; før har jeg tiet.

N.

Dr. R. ti også nu.

R.

Nej, de skal vide det; jeg har elsket Dem, N. elsket Dem så

Faksimile

længe jeg har kendt Dem. Hver stund, jeg har været sammen
med Dem, har været som en stor ubeskrivelig lykke, den eneste
jeg har vidst av at sige.

N.

Tal sagte – nogen kunde høre Dem.

R.

Selv Helmer måtte gerne kende hver eneste jeg har rettet
på Dem; når jeg er borte, skal han vide alt; men De skal
vide dette nu, for at de med fuld tillid kan vende
Dem til mig. Jeg vil ikke sige {d}Dem andet end dette. Ingen
har elsket Dem højere end jeg.

Nora

(går til døren)

Helene, bring lampen ind.

R.

Nora –

Nora

.

Ak, kære dr. R – det var stygt af Dem

{N}R.

Hvad? Hvilket?

N.

Hvorfor skulde De sige mig dette. Nu var alt så godt;
De{ <...> }t var jo slet ikke nødvendigt –

R.

Hvad mener De? Har De vidst –

Nora

Tak. Sæt den der på bordet

R.

Nora, jeg spørger Dem, har De vidst – –

N.

Å jeg ved ikke, hvad jeg har; noget aner man jo, eller –
nej, jeg ved sletikke –

R.

Nu så ved De også at De kan regne på mig – Tal nu
ud –

N.

Efter dette?

R.

Å lad mig gøre for Dem, alt, hvad der står i menneskelig
magt.

N.

Nu kan De intet gøre for mig –

R.

Nu ikke? Nu da de ved –

N.

Netop ikke nu. Å Gud, at en mand dog ikke kan begribe –

R.

Ja, N, jeg burde have begrebet det.

N.

For sent.

R.

Skal jeg gå – for stedse.

N.

Nej, det skal De ikke. De skal komme her som før;
Torvald kan ikke undvære Dem

R.

Men De –

N.

Å jeg, jeg – men nu skal {d}De gå ind til Torvald så-
længe –

R.

Er De vred?

N.

Nej; men nu skal De gå ind til ham. Han venter
på Dem i det indre kontor.

R.

Når De mindes, hvad jeg har sagt Dem, så skal De også
tænke på at jeg er en døende mand.

(han går ind i {h}Helmers værelse.)

N.

Det var bedst således. Ikke bunden til nogen. Han
kommer ikke. Der sker ikke noget; –

(hun vil gå ind i værelset tilvenstre; i det samme
åbner stuepigen døren til forstuen)

Pigen

(sagte)

Frue.

N.

Hvad er det.

P.

Den herre som var her igår hos direktøren –

N.

Hvilken herre; her var jo så mange –

P.

Han gav sit kort –

N.

Ah – hvor er han –

P.

Han kom op køkkentrappen, han vil tale med fruen ˹alene,˺

N.

Å Gud, nu; jeg jeg kan ikke

P.

Han sagde han går ikke før han får talt med fruen

N.

Så lad ham komme ind; Helene, sig intet; det
er en overraskelse for min mand –

P.

Ja ja, jeg forstår nok –

N.

Å dette forfærdelige – (hun skyder slåen for Hs dør)

Stuepigen

:

Frue

(hviskende, rækker et kort)

Nora

.

Ah –

R.

Noget galt påfærde –

N.

Nej, nej – det er min dragt – som bringes

R.

Den ligger jo der –

N.

Ja – det er en anden

R

Aha, hemmeligheder bag ægtemandens ryg
Så begriber jeg den st<...> –

N.

Gå ind til T. – Lad ham ikke komme
ind –; gå, han sidder i det indre kontor

R.

Jeg skal holde på ham –

Nora

.

Hvor kan De tænke han har fåt det at vide.

Kr.

Altså ikke. Syntes heller ikke det ligned min gode T. H. at vise så
meget mod.

Nora

.

Herr K. jeg kræver agtelse for min mand.

Kr.

Bevares. Men når fruen holder det så ængstelig skjult, så antager
jeg De også har fåt lidt bedre oplysning end igår, om hvad De egent-
lig har gjort.

Nora

.

Mere end De kunde lære mig.

Kr.

Ja, en så dårlig jurist som jeg –

N.

Hvad er det De vil mig.

Kr.

Jeg har tænkt meget på Dem siden igår. En inkassator,
en vinkelskriver, en – nå, en som jeg, har vel også det, som
kaldes hjerte.

{ <...> }N.

Så vis det; tænk på mine små børn.

K.

Deres mand har ikke tænkt på mine, men ligegodt –. Jeg
vil sige Dem, at De ikke skal tage denne sag altfor alvorligt.
Der vil ikke ske nogen påtale fra min side.

N.

Å nej, ikke sandt; det vidste jeg nok.

Kr.

En slig pengeforretning med en umyndig er jo ikke strængt taget
bindende engang –

N.

Ikke det? Ja ja, det er det samme, jeg skal nok betale alligevel

Kr.

Godt, godt; ˹men˺ det var det jeg vilde sige; skulde De derfor gå her
med en eller anden fortvivlet beslutning –

N.

Det gør jeg.

Kr.

Lad sligt fare. Skulde De kanske tænke på at rejse hem-
melig bort –

N.

Hvor kan De vide det? Hvem har sagt Dem –

Kr.

Eller kanske det, som værre er –

N.

Å tal ikke om det – dette forfærdelige –

Kr.

Ja, det må være forfærdeligt, især for en så fin dame.
det iskolde vand, sort, dybt –

N.

Hvoraf ved De alt dette –

Kr.

Og så flyde op til våren når isen smelter – styg, ukendelig
– jeg havde ikke mod til det, og det var endda ved sommer-
tid – og nu midtvinters –

N.

Aldrig – jeg får ikke mod til det.

{N}K.

Det vilde også være en stor dumhed. De har et lykkeligt hjem,
mand og børn som De holder af. Gode venner i mængde, agtelse
hos alle – og så livet for Dem.

N.

Å ja ja –, livet kunde være så dejligt –

Kr.

Derfor skal De ikke gå hen og kaste det bort i ube-
sindighed; jeg er ræd jeg kom til at skræmme Dem for meget
igår, og derfor vil jeg nu tale med Dem – forberede
Dem

N.

På hvad?

Kr.

Jeg har tænkt nøjere over disse sager. Min stilling er ikke
slig at jeg kan slippe det overtag, jeg nu engang har over Helmer,
jeg skal ikke misbruge det, hvis han er rimelig.

N.

Hvad vil De gøre.

K.

Jeg har ikke valgt vejen; det har Deres mand gjort.
Jeg vilde helst ladet mig nøje med skridt for skridt
at vinde almindelig borgerlig agtelse igen. Det går ikke;
godt; med dette papir har jeg min gode T. H. i lom-
men;

N.

Det skal De aldrig få; je

K.

Det skal jeg; inden tre måneder skal jeg være i

Faksimile

bankens tjeneste igen. Inden et år skal ˹jeg˺ det være direktø-
rens højre hånd dernede. Han skal ikke vove at kny.
Det skal bli’e Nils K. og ikke T. H. som styrer
Aktiebanken

N.

Ved De at dette er hans livs opgave –\; han opgiver den
aldrig; han vil have frihed
og ingen over sig./

K.

Kommer ikke mig ved – \for Deres skyld må
han bøje sig –/

Nora

Nu vel; da har jeg mod til alting.

K.

˹Drukne Dem i det kolde vand?˺ Bah – det har De ikke – så meget har jeg set –

N.

Jeg gør det –

K.

Hvad nytter det til; jeg har ham endda i lommen
– jeg truer ham med Deres eftermæle. – Se her er
brevet.

N.

Giv meg det.

K.

For at besørge det –

N.

Ja ja –

K.

Tak; men det er kanske sikrest at jeg selv –

N.

De kommer ikke ind til ham; {d}De får ikke tale
med ham nu – Det er mig en beroligelse at De
ikke gør dumheder

N.

Han går; han betænker sig – ah – i brevkassen

Fru Linde

.
(fra v.)

Ja nu ved jeg ikke mere at rette – skulde vi kan-
ske prøve –

N.

K. kom her –

F. L.

N. hvad fejler dig; du ser ud som forstyrret

N.

Kom her; ser du det brev – der; se, gennem ruden
i brevkassen –

Fr L.

Ja ja, jeg ser det nok –

N.

Det er fra K –

Fr. L.

Ah N. det er ham du har lånt penger af –

N.

Ja, og nu angiver han mig for Torvald –

Fr. L.

Angiver

N.

Der er mere; jeg har skrevet et falsk navn –

Fr. L.

Men for himlens skyld –

N.

Nu er det bare det jeg vil sige dig – at du skal være mit
vidne –

Fr. L.

Hvad, hvorover ?

N.

Hvis jeg skulde gå fra forstanden eller der skulde
tilstøde mig noget – – og hvis nogen skulde komme
og tage skylden på sig –

Fr L

Hvad så –

N.

Da skal du sige at det ikke er sandt – jeg er ved fuld
forstand nu og jeg siger dig at det var mig alene;
der er ingen anden skyldig end jeg –

Fr. L.

Men jeg vil tale med K.

N.

Gå ikke til ham; han er vred på dig –

Fr L.

Ligemeget. Hvor bor han?

N.

Å hvor ved jeg –? Jo, her er hans kort –

Helmer

(indenfor)

Tør man endnu ikke komme ind –

N.

Nej nej, vi prøver – du kan ikke tro, hvor smuk
jeg skal bli –

Fr. L.

Det er jo lige om hjørnet –

N.

Ja, ja – men alt er forgæves

Fr. L.

Han skal kalde sit brev tilbage – bare forhindre
at din mand –

N.

Ja gå – Å, hvis du kunde redde os –

F. L.

Det må ske.

N.

(går hen til Hs dør og åbner {)}og ki{ger}kker ind)

Torvald!

H.

(indenfor)

Nå, tør man nu endelig slippe ind – kom, Rank
nu skal vi da få os – (i døren[HIS: 'ø' mangler diakritisk tegn.]) Men hvad er det?

N.

Nå?

H.

Rank forberedte mig på en storartet forklædning-
scene.

R.

(i døren)

Ja, jeg forstod din hustru så; jeg har tog altså fjel fejl –

N.

Just derfor stængte jeg; der får ingen se mig i min pragt
før imorgen.

H.

Men kære N. du ser så anstrængt ud; har du øvet dig
formeget.

N.

Nej sletikke –

H.

Det blir dog nødvendigt –

N.

Ja højst nødvendigt –; men jeg kan ingen vej komme
uden din hjælp; jeg har glemt det altsammen

H.

Det skal vi nok komme ud af.

N.

Ja, ja, tag dig af mig, T. lover du mig det. Å, jeg er
så angst – det store selskab –; du må ofre dig gan-
ske for mig iaften; hverken pen eller bog i hånden
Hvad? Ikke sandt, kære Torvald.

H.

Det lover jeg dig –; iaften skal jeg være til for dig alene
Hm, det er sandt, et må jeg dog først –
(går mod udgangsdøren)

N.

Hvor vil du hen?

H.

Blot se efter om der skulde være kommet breve.

N.

Nej, nej, Torvald.

H.

Hvad nu?

N.

Nej nej, jeg ber dig T. der er ingen

H.

Lad mig dog se. (vil gå)

N.

(ved pi{ g }anoet, slår de første akkorder af Tarantellaen)

<...>

H.

(ved døren, standser)

Aha.

N.

Torvald, jeg danser ikke imorgen, hvis jeg ikke får
prøve med dig.

H.

Er du virkelig så bange, kære N.

N.

Ja ja – lad meg få prøve med dig – spil for mig,
vejled mig som du plejer

H.

Gerne, gerne, når du ønsker det –

(sætter sig til pianoet)

S

N.

(tager tamburinen)

Spil for mig; nu er jeg så oplagt til at danse

H.

Barnet skal få sin vilje.

(Han indleder dansen; Nora s<...> sit kaster i al hast
et schavl som drapperi om sig – dansen begynder
doktor R. ser til bag H.)

H.

(under dansen)

Ikke så voldsomt i begyndelsen –

N.

Jeg kan det ikke anderledes – hold takt.

H.

Piano, langsomt, men afmålt –

N.

(danser videre)

Umuligt nu –

H.

Nej, men dette går aldeles ikke

N.

ler og slår tamburinen)

Sagde jeg dig det ikke

H.

Jeg kan ikke spille for dig, hvis du ikke dæmper

R.

Lad mig spille; jeg holder bedre takt med hende

H.

Ja tag min plads, så skal jeg vejlede –

(R. sætter sig ved pianofortet og spiller for
N. som fortsætter dansen. Helmer stiller
sig som tilskuer ved ovnen; hun figurerer
imod ham{.)}; han søger at afbryde hende ved
rettende bemærkninger men forgæves)

F. L.

(standser ængstelig ved døren)

Ah –

N

(˹ler˺ dansende)

Her ser du løjer, K.

(hun

H.

Men kæreste N. du danser jo som om det gik på livet
løs –

N.

Det gør det jo også –

H.

Rank, hold op – dette er den rene galskab – hold op, si-
ger jeg.

H.

Kære N. du har jo glemt alt, hvad jeg har lært dig.

N

kaster tamburinen

Var det ikke det jeg sagde dig –

H.

Her må sandelig vejledning til –

N.

Ja, det kan ingen uden du – vejled mig til det sidste –
et ord, T. lov mig, at være bare til for mig alene
til imorgen – til alt er forbi –

H.

Vær ikke bange –

N.

Du skønner det; du åbner ikke brevkassen før imor-
gen nat –

H.

Aha, er det angsten for for dette menneske –

N.

Ja, der må ikke komme noget stygt ind til os – før
alting er over;

H.

Godt – ingen pen i hånden in{g<...> }tet brev læst før
imorgen nat – men så –

N.

Da er du fri.

Stuepigen

Bordet er dækket –

N.

˹Vi vil ha'e˺ Champagne, Helene.

Stuepigen

Godt, frue (går)

H.

Ah, stort gilde –

N.

Bakkanal –, til langt på nat –

H.

Så, så så, ikke denne opskræmte vildhed. Vær nu min
egen lille lærkefugl, som du plejer –

N.

Å ja, det skal jeg nok – men gå nu, og De ogs dr:
R. Kristine, hjælp mig at få håret lidt i orden

R.

(sagte idet de går ud)

Der er dog ikke noget <...> – sådant påfærde?

H.

Å langtfra, kære; det er ikke andet end denne latterlige
angst – som jeg fortalte dig om.

N.

Nu!

Fr. L.

Rejst på landet –

N.

Jeg så det på dig –

Fr. L.

Men han kommer igen imorgen aften; jeg skrev
en seddel til ham –

N.

Det skulde du ladet være. Du skal ingenting forhindre
– det er jo dog igrunden en jubel, dette her, at gå og
vente på det vidunderlige.

Fr L.

Hvad er det, du venter på?

N.

Å, det kan ikke du forstå; gå ind til dem, nu
g kommer jeg på øjeblikket

N.

(ser på sit uhr)

Fem. Syv timer til midnat. Så fireogtyve timer
til næste midnat. Da er Tarantellaen ude. Fire-
ogtyve og syv? Enogtredive timer at leve i.

Helmer

(i døren tilhøjre)

Men hvor blir så lille lærkefuglen af?

N.

(imod ham med åbne arme)

Her er lærkefuglen!

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Samarbeidspartnere:

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: